I Pilegården har vi flere samarbejdspartnere, foreninger og grupper som arrangerer faste events i tæt samarbejde med huset. Hvis dette er noget du tænker at din forening skal være med til, så kontakt endelig Pilegården via kontaktformularen i bunden af siden
Pilegården har nogle retningslinjer for samarbejde og arrangementer i huset. Dem kan du læse mere om herunder:
Det skal du vide om Pilegården
Vores fokus er at skabe et hus hvor man kan komme og hænge ud, hvor man
kan deltage i aktiviteter med andre unge og hvor man kan være med til at skabe
events og arrangementer for og med andre unge i Brøndby. Vi ønsker at opbygge
selvværd og engagement blandt de unge som er tilknyttet Pilegården og brugere af
vores tilbud og aktiviteter.
De rammer inkluderer et café miljø med køkken, borde, sofaer, scene og storskærm – et samtalerum – et afslapningsrum med playstation og tegneserier – et idéværksted til møder og kreative processer – en kælder med værksted – et e-sports computerrum – et professionelt musikstudie og øvelokale.
Pilegårdens faciliteter er tilgængelige for husets brugere og foreninger i åbningstiden, og uden for åbningstid efter aftale.
Hvordan
er en forening forankret i Pilegården
Foreninger som er forankret, eller afholder
aktiviteter og events, i Pilegården har mulighed for at bruge husets
faciliteter i overensstemmelse med konkrete aftaler som indgås mellem et
eventuelt brugerråd, husets koordinator og foreningens repræsentanter.
Foreninger underskriver en samarbejdsaftale med Pilegården så aftalen er helt klar mellem parterne.
Kommunikation
og samarbejde
I Pilegården kommunikerer vi ærligt,
nærværende og menneskeligt. Vi er nysgerrige på vores medmennesker og deres
udgangspunkt, og søger altid at skabe gode rammer for dialog og fælles
forståelse. Taler vi forbi hinanden eller opstår der konflikt søger vi at finde
tilbage til den fælles forståelse. Hvis man oplever at der er
uoverensstemmelser foreningerne imellem må man meget gerne tage fat i Pilegårdens koordinator Marie, så uoverensstemmelserne kan blive løst.
Koordinering af husets kalendere, lokaler og aktiviteter bliver varetaget af Pilegårdens koordinator, og det er derfor hende man skal booke sig ind hos hvis man skal afholde arrangementer.
Generelle
rammer og regler
Følgende foreninger og samarbejdspartnere er aktive i Pilegården - klik på logo'erne for at læse mere:
Korsdalsvej 136 - 2605 Brøndby